Ny racekilling på vej? Spørg om HCM og PKD hos katte

Har du forelsket dig i en lille Maine Coon, en blød Ragdoll eller en buttet britisk korthår på et billede fra en opdrætter? Så er det nu, du skal stille de lidt kedelige, men vigtige spørgsmål. To af de arvelige sygdomme, der oftest bliver talt om blandt racekatte, er HCM og PKD hos katte. Den ene rammer hjertet, den anden nyrerne, og begge kan ligge skjult i mange år, før de viser sig. Den gode nyhed er, at en ansvarlig opdrætter kan gøre meget for at mindske risikoen, og at du som køber kan spørge ind til netop det.

Hvorfor netop HCM og PKD?

Begge sygdomme kan gå i arv fra forældre til killinger, og begge kan udvikle sig, uden at katten ser syg ud. Derfor kan en killing virke helt frisk og legesyg, når du henter den, selv om den bærer på en sygdom, der først viser sig senere i livet. Det er grunden til, at testning af forældredyrene er så vigtig.

HCM: når hjertemusklen bliver for tyk

HCM står for hypertrofisk kardiomyopati. Det betyder, at hjertets muskelvæg bliver fortykket, så hjertet arbejder dårligere. Det er den mest almindelige hjertesygdom hos katte, og den ses både hos racekatte og huskatte. Mange katte med HCM viser ingen tegn i lang tid. Hos andre kan sygdommen give vejrtrækningsbesvær, træthed eller i alvorlige tilfælde en blodprop, der pludselig påvirker bagbenene.

PKD: cyster i nyrerne

PKD står for polycystisk nyresygdom. Her dannes der allerede i en ung alder små væskefyldte cyster i nyrerne, og de kan vokse med tiden. Når cysterne fylder meget, kan nyrerne efterhånden miste deres funktion. Sygdommen nedarves dominant, hvilket betyder, at det er nok, at én af forældrene bærer anlægget, for at killingerne kan arve det. Til gengæld betyder det også, at sygdommen kan holdes ude af en avlslinje, når forældrene testes.

Kort forklaret

• Gentest: En blodprøve eller en vatpindsprøve fra kinden viser, om katten bærer en bestemt kendt mutation.
• Scanning: En dyrlæge undersøger hjertet eller nyrerne med ultralyd og ser, hvordan organerne faktisk ser ud.
• For PKD findes der en gentest for den kendte mutation, som især er relevant for perser og beslægtede racer.
• For HCM findes der kun gentest for enkelte kendte mutationer hos nogle racer, fx Maine Coon og Ragdoll. En negativ gentest udelukker ikke HCM, og derfor er hjertescanning vigtig.

Racer, hvor spørgsmålene er ekstra relevante

HCM og PKD kan i princippet forekomme hos mange racer, og risikoen varierer fra linje til linje. Der er dog nogle racer, hvor emnet ofte bliver nævnt:

• HCM: blandt andet Maine Coon, Ragdoll, britisk korthår, sphynx og norsk skovkat.
• PKD: især perser og racer med perser i baggrunden, fx exotic og britisk korthår.
• Huskatte og andre racer kan også få begge sygdomme, så spørgsmålene er aldrig spildt.

Listen er ikke udtømmende. Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvilke arvelige sygdomme der er relevante for netop den race, du overvejer.

Spørgsmål, du kan stille opdrætteren

En seriøs opdrætter er vant til at blive spurgt og svarer gerne. Tag listen med, når du ringer til eller besøger opdrætteren:

• Er begge forældredyr hjertescannet for HCM, og hvornår blev de senest scannet?
• Blev scanningen udført af en dyrlæge med erfaring i hjerteultralyd på katte?
• Er forældrene gentestet for de HCM-mutationer, der er kendte i racen?
• Er forældrene testet for PKD, enten med gentest eller med ultralyd af nyrerne?
• Må jeg se de skriftlige resultater og ikke kun høre om dem?
• Har der, så vidt du ved, været tilfælde af hjerte- eller nyresygdom i linjen?
• Hvordan bliver jeg orienteret, hvis et forældredyr senere får påvist sygdom?

Pro-tip: Bed om at få kopier af testresultaterne med hjem, når du henter killingen. Så har du dem klar, hvis din egen dyrlæge senere får brug for at kende kattens baggrund.

Når du får papirerne at se

Det er ikke nok, at der står »testet« et sted. Tjek, at resultaterne kan knyttes til det konkrete forældredyr, fx via navn, stambogsnummer eller chipnummer. Læg også mærke til datoen. HCM kan udvikle sig senere i livet, så en enkelt normal scanning af en ung kat siger ikke alt. Mange opdrættere scanner derfor deres avlsdyr flere gange i løbet af den periode, de bruges i avl.

For PKD er billedet lidt enklere: Er begge forældre testet fri for den kendte mutation, kan killingerne ikke arve netop den. Det er alligevel en god idé at spørge, hvordan testen er lavet, og om opdrætteren kan forklare resultatet med egne ord.

Hvis svarene er uklare

De fleste opdrættere gør et stort stykke arbejde for deres katte. Men vær opmærksom, hvis du møder et af disse tegn:

• Opdrætteren bliver undvigende eller irriteret over spørgsmål om sundhed.
• Der findes ingen skriftlige resultater, kun mundtlige forsikringer.
• Du får at vide, at racen eller linjen aldrig har problemer, så det er unødvendigt at teste.
• Killingen sælges meget ung, eller du får ikke mulighed for at besøge den og se moren.

Det betyder ikke nødvendigvis, at katten er syg. Men det er helt i orden at tage en tænkepause eller kigge videre, indtil du finder en opdrætter, der kan dokumentere sit arbejde.

Når killingen er flyttet ind

Test af forældrene mindsker risikoen, men ingen opdrætter kan garantere et liv uden sygdom. Derfor er det klogt at tage killingen med til et sundhedstjek hos dyrlægen kort efter, at den er kommet hjem, og fortælle dyrlægen om resultaterne fra opdrætteren. Spørg også din dyrlæge, om det giver mening at holde ekstra øje med hjerte eller nyrer, efterhånden som katten bliver ældre.

Hold i hverdagen øje med ændringer som hurtig eller anstrengt vejrtrækning i hvile, usædvanlig træthed, øget tørst, vægttab eller nedsat appetit. Det er tegn, der altid bør undersøges af en dyrlæge.

Opsummering

• HCM rammer hjertet, PKD rammer nyrerne, og begge kan gå i arv og ligge skjult længe.
• Spørg altid, om forældrene er hjertescannet og testet for PKD, og bed om at se resultaterne.
• En negativ gentest for HCM er ikke det samme som et sundt hjerte. Scanning giver et mere fuldstændigt billede.
• En god opdrætter svarer åbent og deler gerne dokumentation.
• Få killingen sundhedstjekket hos dyrlægen kort efter, at den er flyttet ind.

Har du den mindste mistanke om, at din kat har problemer med hjerte, vejrtrækning eller nyrer, så kontakt en autoriseret dyrlæge. Det er dyrlægen, der kan undersøge katten og give råd, der passer til netop den.