Ny dyreejer

Dyresikring af boligen: tjekliste rum for rum

En hvalp eller killing finder præcis det, du har overset. Gå med rundt i hjemmet rum for rum, og fjern farerne, inden den nye beboer flytter ind.

Line Krogh 16. september 2026 8 min læsning
Dyresikring af boligen: tjekliste rum for rum

Om få uger — måske allerede om få dage — kommer der en hvalp eller en killing ind ad døren hos jer. Og pludselig ser du dit eget hjem på en helt ny måde: ledningen bag sofaen, den halvåbne skraldespand, potteplanten i vindueskarmen. Dyresikring af boligen handler sjældent om at bygge om. Det handler om at gå gennem ét rum ad gangen og fjerne det, der er lettest at komme til og sværest at gøre om.

Du kan nå det meste på en aften eller to. Tag en kurv eller en kasse i hånden, og saml simpelthen op, mens du går. Nedenfor får du en gennemgang rum for rum med tjeklister, du kan sætte flueben ved undervejs.

Kom ned i øjenhøjde først

Det bedste værktøj, du har, er dine egne knæ. Sæt dig ned på gulvet i hvert rum, og kig dig omkring derfra. Fra den højde ser verden helt anderledes ud — og du opdager ting, du aldrig lægger mærke til, når du står op.

  • Hvad hænger og dingler? Ledninger, gardinsnore, duge og opladerkabler er magneter for både hvalpe og killinger.
  • Hvad kan vælte? Høje, smalle møbler, gulvlamper og reoler bør sikres til væggen.
  • Hvor er der huller og sprækker? Bag hårde hvidevarer, under senge og i indbygningsskabe kan en killing forsvinde på få sekunder.
  • Hvad ligger løst på gulvet? Mønter, hårelastikker, legoklodser, ørepropper og knapper ender let i munden.
  • Hvad lugter spændende? Skraldespand, vasketøjskurv og skosamling er blandt de mest populære mål.

Entré og gang: zonen, hvor det går hurtigt galt

Entréen er det sted, hvor døren bliver åbnet, mens man har hænderne fulde. Derfor er det også her, mange dyr slipper ud første gang. Gør zonen forudsigelig fra dag ét.

  • Overvej et gitter eller en låge, der giver en ekstra sluse mellem yderdøren og resten af boligen.
  • Ryd gulvet for sko, snørebånd og indkøbsposer — især plastposer, som kan udgøre en kvælningsrisiko.
  • Sæt en krog eller knage højt oppe til hundesnor og seletøj, så det ikke ligger og frister som legetøj.
  • Læg et skridsikkert tæppe ud, hvis gulvet er glat — hvalpe har brug for fodfæste, mens de lærer at styre benene.
  • Aftal med hele husstanden, hvordan I åbner døren, når der kommer gæster.

Køkkenet: husets mest fristende rum

Duften alene gør køkkenet til det rum, hvor nysgerrigheden er størst. Samtidig er det her, du finder både varme flader, skarpe redskaber og madvarer, der ikke hører hjemme i en hunde- eller kattemave.

  • Skift til en skraldespand med låg, eller flyt den ind i et skab med børnesikring.
  • Sæt låse på de nederste låger, hvor rengøringsmidler, opvasketabs og affaldsposer står.
  • Brug de bageste kogeplader, og vend grydeskafter ind mod væggen.
  • Lad ikke mad stå fremme på bordet eller bordpladen — katte kommer længere op, end de fleste regner med.
  • Tjek opvaskemaskinen, inden du lukker den: en killing kan nå at hoppe op i den åbne låge.
  • Opbevar kosttilskud, vitaminpiller og medicin i et lukket skab — aldrig på køkkenbordet.

Kort forklaret

Flere helt almindelige madvarer tåles dårligt af hunde og katte — blandt andet chokolade, vindruer og rosiner, løg og hvidløg, alkohol samt sødestoffet xylitol, der findes i visse sukkerfri produkter. Hvor meget der skal til, varierer med dyrets størrelse og den enkelte vare, så gæt ikke selv. Har dit dyr spist noget af det, skal du kontakte en autoriseret dyrlæge med det samme — også selvom dyret virker upåvirket.

Stuen: ledninger, snore og alt det små

I stuen skal du især kigge efter to ting: noget, der kan bides over, og noget, der kan sluges. Begge dele ligger som regel lige der, hvor sofaen møder gulvet.

  • Saml ledningerne i kabelskjulere, kabelstrømper eller en lukket boks — og træk opladerkablerne ud, når de ikke er i brug.
  • Bind gardin- og persiennesnore op i en højde, dyret ikke kan nå.
  • Fjern eller flyt potteplanterne. Flere almindelige stueplanter er giftige for kæledyr, og liljer er særligt farlige for katte — også pollen og vand fra vasen.
  • Læg fjernbetjeninger, høretelefoner, stearinlys og snore fra puder og plaider væk.
  • Skru løse sokler og lister fast, hvis en hvalp kan få tænderne i kanten.
  • Sæt en skærm foran brændeovn eller pejs, og lad aldrig levende lys stå uden opsyn.

Pro-tip: Giv legetøjet en fast kurv, der står fremme, og lad husets egne ting have deres egen plads. Når der er tydelig forskel på, hvad der er dyrets, og hvad der ikke er, bliver det nemmere at rose det rigtige valg i stedet for hele tiden at skulle skælde ud.

Badeværelse og bryggers

  • Luk toiletlåget — især hvis der bliver brugt rens i kummen.
  • Sæt rengøringsmidler, sæbe og medicin op i højden eller bag en låge med lås.
  • Tjek altid tromlen i vaskemaskine og tørretumbler, før du starter. Katte søger mørke, lune huler.
  • Læg hårelastikker, vatpinde, tandtråd og barberblade i en lukket skuffe.
  • Placer kattebakken et sted med ro, væk fra foderskålen og gerne med to udgange, så katten ikke kan føle sig lukket inde.

Soveværelse og hjemmekontor

De stille rum bliver ofte glemt i planlægningen, men det er også dem, der står med åben dør hele dagen.

  • Ryd natbordet: piller, cremer, hovedtelefoner og opladere ryger i skuffen.
  • Luk hullet under sengen af, hvis en killing kan klemme sig ind et sted, du ikke kan nå.
  • Læg garn, sytråd, nåle, elastikker og hobbysnore væk. Tråd og snor er blandt de ting, der oftest giver alvorlige problemer i tarmen hos katte.
  • Sikr høje møbler mod at vælte, og fjern skrøbelige ting fra de hylder, katten kan lande på.
  • Før skrivebordets kabler op langs bordbenet i stedet for ned i en bunke på gulvet.

Vinduer, altan og have

Katte falder ud af vinduer og fra altaner oftere, end man skulle tro — også katte, der virker helt sikre på poten. Hunde graver, og hvalpe går under hegnet, ikke over det.

  • Sæt net eller gitter for vinduer og altan, hvis du har kat. Vippevinduer er særligt farlige, fordi katten kan sætte sig fast i den kileformede åbning.
  • Gå hegnet efter i haven: huller forneden, løse brædder og låger, der ikke lukker helt.
  • Fjern eller indhegn giftige planter og buske, og undgå at bruge sneglegift og gødning, hvor dyret færdes.
  • Ryd op i garage og skur — frostvæske smager sødt og er meget giftig, selv i små mængder.
  • Tjek, at havedammen har en kant, som dyret kan komme op ad igen.

Giv den nye beboer ét trygt sted at starte

Du behøver ikke at sikre hele boligen på én gang. Mange har god erfaring med at starte i ét rum — typisk køkkenet eller stuen — hvor hvalpen eller killingen sover, spiser og leger de første dage. Her står kurven eller hulen, vand, legetøj og eventuelt kattebakken. Efterhånden som dyret vokser og lærer reglerne at kende, åbner du for et rum mere ad gangen. Det giver dig samtidig tid til at klare resten af arbejdet i ro.

Gå runden igen efter den første uge

Den bedste tjekliste er den, dyret selv laver for dig. Efter nogle dage ved du præcis, hvor nysgerrigheden fører hen.

  • Er der mærker efter tænder på møbelben, lister eller ledninger?
  • Er der et sted, dyret hele tiden vender tilbage til — og hvorfor?
  • Har hvalpen lært at springe op på noget, den ikke kunne nå i sidste uge?
  • Er der noget i skraldespanden eller vasketøjskurven, der har flyttet sig?
  • Skal noget op i højden, nu hvor katten er blevet bedre til at klatre?

Kort opsummering

Dyresikring af boligen er ikke ét stort projekt, men en række små beslutninger: ledninger væk, låg på skraldespanden, planter ud, snore op, låger i lås og et fast sted, hvor den nye beboer kan sove trygt. Gå rummene igennem nede fra gulvet, start i ét rum, og udvid gradvist. Husk at tage runden igen, når hvalpen eller killingen vokser — rækkevidden ændrer sig hurtigere end indretningen.

Og en vigtig sidste ting: denne guide er praktisk gør-det-selv-viden, ikke en dyrlægefaglig vurdering. Har dit dyr spist noget, det ikke må, viser tegn på sygdom eller opfører sig anderledes end normalt, skal du kontakte en autoriseret dyrlæge. Er der tale om adfærd, du er i tvivl om, kan en certificeret hundetræner eller din dyrlæge hjælpe jer videre — behovene er forskellige fra dyr til dyr, og der findes ikke én løsning, der passer til alle.

Læs også

Relaterede guides