Allergi over for hund eller kat? Find ud af det i god tid

Skal I have en hvalp eller en killing, men nyser en i familien, så snart en kat kommer ind i stuen? Så er det klogt at finde ud af, om nogen har allergi over for hund eller kat, før dyret flytter ind. Et dyr, der må genhuses efter få uger, får en hård start på livet, og familien får et svært farvel. Med lidt forberedelse kan I få et langt mere sikkert billede af, hvordan det vil gå.

Hvad er det egentlig, man reagerer på?

Mange tror, at det er pelsen, man er allergisk over for. Allergien skyldes dog typisk bestemte proteiner, som findes i dyrets hudskæl, spyt og urin. Pelsen er mest et transportmiddel: Når hunden eller katten slikker sig, sætter proteinerne sig i pelsen, og når hudskæl drysser af, spredes de i hjemmet.

Allergenerne er meget små og lette. De kan svæve i luften, sætte sig i møbler, tæpper og tøj og blive hængende i hjemmet længe, også efter at dyret er væk. Derfor kan man godt reagere hjemme hos en ven med kat, selv om katten er ude.

Myte eller fakta?

Myte: Der findes racer, der er helt allergivenlige. Fakta: Ingen hunde- eller katterace er fri for allergener. Nogle racer fælder mindre, og nogle allergikere oplever færre gener med bestemte dyr, men det varierer meget fra dyr til dyr og fra person til person. Man kan med andre ord ikke vælge sig ud af allergien ved hjælp af racen alene.

Tegn, I skal holde øje med

Allergi viser sig forskelligt. Nogle får symptomer med det samme, mens andre først reagerer efter nogle timer eller efter flere besøg. Typiske tegn kan være:

• Nysen, løbende eller tilstoppet næse
• Kløende, røde eller rindende øjne
• Kløe, udslæt eller røde mærker på huden, der hvor dyret har slikket eller rørt ved den
• Hoste, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet
• Træthed og en følelse af at være forkølet uden at være syg

Vejrtrækningsbesvær skal altid tages alvorligt. Har nogen i familien astma, eller får nogen åndenød i nærheden af dyr, skal I tale med lægen, før I går videre.

Start hos lægen – ikke hos opdrætteren

Hvis der er mistanke om allergi, er egen læge det naturlige første skridt. Lægen kan vurdere, om der er grund til at undersøge sagen nærmere, fx med en priktest eller en blodprøve, og eventuelt henvise videre. En test kan give et fingerpeg, men den kan ikke altid forudsige præcis, hvordan man vil have det med at bo sammen med et bestemt dyr i hverdagen.

Spørgsmål til lægen

• Tyder vores symptomer på allergi over for hund, kat eller begge dele?
• Giver det mening at blive testet, og hvad kan testen fortælle os?
• Hvad betyder det for et familiemedlem med astma at bo sammen med et dyr?
• Hvad skal vi gøre, hvis symptomerne bliver værre, efter at dyret er flyttet ind?

Prøv hverdagen af, før I beslutter jer

Et kort besøg hos en opdrætter siger ikke ret meget. Det, der tæller, er, hvordan kroppen reagerer, når man er tæt på et dyr i længere tid. Her er nogle måder at afprøve det på:

• Besøg venner eller familie med hund eller kat flere gange, og bliv der i nogle timer ad gangen.
• Tilbyd at passe en vens dyr en weekend eller i ferien, så I mærker, hvordan det er at have dyret i jeres eget hjem.
• Besøg den konkrete hvalp eller killing og dens forældre flere gange, gerne indendørs og med tæt kontakt.
• Tag et tæppe eller et stykke stof med hjem, som dyret har ligget på, og læg det fx i stuen i et par dage.
• Spørg internatet eller opdrætteren, om de har erfaring med familier med allergi, og om der er mulighed for en prøveperiode eller en aftale, hvis det ikke går.

Pro-tip: Før en lille logbog i testperioden. Skriv ned, hvem der var i kontakt med dyret, hvor længe, og hvilke symptomer der eventuelt kom. Så har I noget konkret at tage med til lægen, og det bliver lettere at træffe en fælles beslutning.

Hvis I vælger at gå videre

Har I fået lægens vurdering og afprøvet det i praksis, og ser det ud til at kunne fungere, kan I gøre en del for at begrænse mængden af allergener i hjemmet. Det fjerner ikke allergien, men det kan gøre hverdagen lettere:

• Hold soveværelset, og især den allergiskes seng, fri for dyr.
• Vælg gerne glatte gulve og møbler, der er lette at tørre af, frem for mange tæpper og tunge stoffer.
• Støvsug ofte med en støvsuger med godt filter, og vask dyrets tæpper og kurv jævnligt.
• Luft godt ud hver dag.
• Vask hænder efter at have kælet med dyret, og lad helst en, der ikke er allergisk, stå for børstning og pelspleje.
• Spørg dyrlægen, hvordan dyrets hud og pels holdes sunde, da et dyr med hudproblemer kan afgive flere hudskæl.

Når svaret er nej

Det kan være en stor skuffelse, især for børn, hvis det viser sig, at allergien er for voldsom. Men det er en ansvarlig beslutning at sige nej i tide. I kan stadig have dyr i livet på andre måder, fx ved at gå tur med naboens hund udendørs eller ved at undersøge, om andre kæledyr passer bedre til familien. Tal også her med lægen om, hvad der er realistisk.

Kort opsummeret

• Allergien skyldes proteiner i hudskæl, spyt og urin – ikke selve pelsen.
• Ingen race er helt allergivenlig, og reaktionen varierer fra dyr til dyr.
• Start hos egen læge, hvis der er mistanke om allergi eller astma i familien.
• Afprøv hverdagen gennem gentagne besøg, dyrepasning og tæt kontakt, før I beslutter jer.
• Går I videre, kan faste vaner i hjemmet mindske mængden af allergener.

Tag jer god tid. Det er bedre at vente et par måneder end at skulle sige farvel til et dyr, der lige er faldet til. Har I spørgsmål om jeres egen sundhed, så kontakt lægen. Og når dyret er flyttet ind: Opdager I tegn på hudproblemer, kløe eller anden sygdom hos hunden eller katten, så kontakt en autoriseret dyrlæge.