Vejsalt og is: Beskyt hundens poter om vinteren

Det knaser under skoene, når du lukker døren op til mørket og går de første meter ned ad fortovet. Grus, salt og en tynd hinde af is — og lige dér begynder slitagen på hundens poter om vinteren. De fleste opdager det ikke på selve turen, men bagefter: Hunden slikker insisterende på en trædepude, eller den løfter en pote midt i stuen.

Trædepuderne er faktisk robuste. Huden er tykkere og sejere end resten af hundens hud, og den tåler både sne og kolde fliser. Men vinteren kombinerer tre ting, som huden ikke er bygget til at møde på samme tid: kemi fra tømidler, mekanisk slid fra frossent underlag og store temperaturskift mellem gade og varm bolig. Det gode er, at det meste kan forebygges med få minutters rutine om dagen.

Hvad vinteren egentlig gør ved poterne

Det hjælper at vide, hvad du beskytter imod, før du køber noget som helst.

• Vejsalt og andre tømidler trækker fugt ud af huden og kan svie i selv meget små rifter.
• Isklumper samler sig i pelsen mellem tæerne, især hos hunde med lang pels, og de trækker i huden ved hvert skridt.
• Frossen sne med skarpe kanter og udlagt grus virker som sandpapir på trædepuderne.
• Skiftet fra kold gade til varm bolig med tørt indeklima gør huden mindre smidig — og tør hud revner lettere.
• Salt og tømidler på poterne ender i munden, når hunden slikker sig ren, og det kan give maveuro.

Potecheck, der tager to minutter

Gør det til en fast del af hjemkomsten, ligesom at tage snoren af. Rutinen gør, at du opdager revnerne, mens de stadig er små.

• Tør eller skyl poterne, så salt og grus ikke bliver siddende.
• Mærk mellem tæerne efter isklumper, sammenfiltret pels og fastsiddende småsten.
• Se på trædepuderne i godt lys: Er de glatte og smidige — eller ru, sprukne og lyse i kanterne?
• Kig efter rødme, hævelse, sår, der bløder, eller et snit i huden mellem puderne.
• Læg mærke til, om hunden halter, tøver ved trappen eller slikker samme pote igen og igen.

Potevask uden at udtørre huden yderligere

• Brug lunkent vand — aldrig varmt. Kolde poter opfatter varmen forkert, og huden bliver hurtigt irriteret.
• Spring sæbe og shampoo over i den daglige vask. Rent vand fjerner salt fint.
• Tør efter med et blødt håndklæde, og husk mellemrummene mellem tæerne. Fugt, der bliver siddende, giver irritation.
• Står der en lav skål klar ved døren, går det hurtigere, end du tror — dyp én pote ad gangen.

Pro-tip: Klip pelsen mellem tæerne kort i vintermånederne med en afrundet saks, så den flugter med trædepuderne. Kort pels giver isklumperne markant mindre at samle sig om, og poten tørrer hurtigere, når I kommer ind.

Potebalsam, voks og sko — hvad gør hvad?

Der findes tre almindelige former for hjælp, og de løser ikke det samme problem. Vælg efter, hvad din hund faktisk har brug for, frem for at bruge alt på én gang. Brug altid produkter, der er beregnet til hunde, for en del af det ender uundgåeligt i munden igen.

• Fedtende balsam eller voks lægger en hinde på puden og bremser både salt og fugt. Den påføres typisk før turen og virker bedst på tørre, men hele puder.
• Fugtgivende balsam bruges om aftenen på ru puder og begyndende revner. Giv den lidt tid til at trænge ind — en kort leg eller et tyggeemne holder hunden beskæftiget imens.
• Hundesko og potesokker beskytter mest effektivt mod salt, grus og is, men de kræver tilvænning og skal sidde rigtigt for ikke at gnave.

Tilvænning til hundesko, skridt for skridt

• Mål poten i bredde og længde, mens hunden står med vægt på benet — en pote bliver bredere under belastning.
• Lad hunden se og snuse til skoene indendørs, uden at du sætter dem på.
• Sæt én sko på i få sekunder, ros og tag den af igen. Gentag over flere dage.
• Byg op til alle fire indendørs, og gå derefter korte ture i haven eller på fortovet.
• Tjek huden over poten og mellem tæerne, hver gang du tager skoene af. Gnav viser sig først som et rødt mærke.

Kort forklaret

En revnet trædepude er et brud i det tykke hornlag på undersiden af poten. Overfladiske revner ligner tørre streger og er sjældent ømme, mens dybere revner kan bløde, være ømme at gå på og blive indgangsport for bakterier. Grænsen mellem de to kan være svær at vurdere hjemme — bløder revnen, eller halter hunden, er det en sag for dyrlægen.

Når poten kræver mere end pleje

Pleje kan forebygge og lindre, men den kan ikke stille en diagnose. Kontakt en autoriseret dyrlæge, hvis du ser et eller flere af disse tegn.

• Revner, der bløder, eller sår, som ikke lukker sig inden for få dage.
• Hævelse, varme, ildelugtende fugt eller pus omkring puder, tæer eller kløer.
• Hunden halter, vil ikke gå tur eller belaster ikke poten normalt.
• Vedvarende slikken og bidden i samme pote — det kan også have andre årsager end vinteren, for eksempel allergi.
• Løse eller beskadigede kløer og misfarvning af huden mellem tæerne.

Er du i tvivl om, hvad et besøg eller en behandling indebærer, er det helt i orden at spørge til både omfang og pris, når du bestiller tid. Priserne varierer meget fra klinik til klinik og med, hvor omfattende undersøgelsen bliver, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Det vigtigste at tage med

Vinterens tre udfordringer er salt, is og tør hud. Du kommer langt med tre vaner: Tør poterne efter hver tur, hold pelsen mellem tæerne kort, og se puderne grundigt efter i godt lys en gang om ugen. Tilføj balsam eller sko, hvis din hund går på stærkt saltede fortove eller allerede har ru puder.

Husk samtidig, at hunde er forskellige. En korthåret hund på asfalt har andre behov end en tætpelset hund i sne, så lad poterne — og ikke kalenderen — afgøre, hvor meget der skal til. Ser du sår, halten, hævelse eller vedvarende slikken, så kontakt din dyrlæge frem for at prøve dig frem med pleje derhjemme.