Sådan klipper du hundens kløer selv – trin for trin

Kan du høre en lille kliklyd, hver gang hunden trisser hen over køkkengulvet? Så er det nok tid til at klippe hundens kløer. For mange dyreejere føles det som en af de mere nervepirrende opgaver – man er bange for at ramme det følsomme kød og gøre ondt. Men med ro, det rette værktøj og en fast rutine kan du sagtens klare det selv derhjemme. Denne guide tager dig trin for trin gennem, hvordan du klipper hundens kløer trygt og uden drama.

Hvorfor kløerne skal holdes korte

For lange kløer er ikke bare et kosmetisk spørgsmål. Når kløerne bliver så lange, at de rammer underlaget, ændrer hunden ubevidst sin måde at stå og gå på. Det kan over tid belaste poter og led. Meget lange kløer kan også flække, sætte sig fast eller i værste fald vokse ind i trædepuden. En hund, der bevæger sig meget på asfalt og hårdt underlag, sliber ofte kløerne naturligt, mens en mere stillesiddende hund eller en hund, der mest går på græs og bløde gulve, typisk har brug for hjælp oftere.

Forstå kødet – nøglen til at klippe trygt

Inde i hver klo sidder det, man i daglig tale kalder kødet: en levende del med blodkar og nerver. Rammer du det, bløder det og gør ondt på hunden. Målet er derfor altid at klippe et stykke fra kødet, ikke ind i det.

• Lyse kløer: Her kan du som regel se kødet som en lyserød kerne inde i den gennemsigtige klo. Klip et par millimeter uden for den lyserøde del.
• Mørke kløer: Her kan du ikke se kødet. Klip i stedet små stykker ad gangen og kig på snitfladen undervejs.
• Snitfladen fortæller dig alt: Når du ser en lille mørk eller grålig prik i midten af den friske snitflade, er du tæt på kødet – og skal stoppe.

Gør klar før du går i gang

En god forberedelse gør hele forskellen. Læg tingene frem i forvejen, så du ikke skal lede midt i det hele, og vælg et tidspunkt, hvor hunden er mæt, luftet og rolig – gerne efter en tur.

• En kloklipper i passende størrelse til din hund, eller en klosliber hvis din hund er mere tryg ved lyden af den.
• God belysning, så du tydeligt kan se kloen og snitfladen.
• Lidt godbidder til pauser og ros undervejs.
• Et blodstillende middel eller et alternativ, du på forhånd har talt med din dyrlæge om, i tilfælde af at du kommer til at ramme kødet.

Pro-tip: Vænn hunden til proceduren i det små, længe før første klip. Rør ved poterne dagligt, hold en pote et øjeblik, giv ros – og lad hunden se og snuse til kloklipperen uden at der sker mere. En hund, der forbinder poter og redskab med noget rart, sidder langt mere stille.

Sådan klipper du – trin for trin

• Sæt jer roligt til rette, hvor hunden er tryg. Nogle hunde slapper bedst af liggende på siden, andre siddende.
• Tag blidt om poten, og pres forsigtigt på trædepuden, så kloen kommer tydeligt frem.
• Sigt et par millimeter uden for kødet, og hold klipperen vinkelret på kloen.
• Klip i én rolig, bestemt bevægelse. Tøvende halve klip klemmer mere, end de klipper.
• Ved mørke kløer: tag hellere flere små stykker, og tjek snitfladen efter hvert klip.
• Ros og giv en godbid undervejs. Kløerne behøver ikke klares på én gang – tag gerne en pote ad gangen over flere dage.
• Glem ikke vildtkløerne, hvis din hund har dem – de små kløer, der sidder højere oppe på indersiden af benet og ikke slides af sig selv.

Hvis du rammer kødet

Bevar roen – det ser ofte værre ud, end det er. Læg et let tryk på klospidsen med et rent stykke gaze, eller brug det blodstillende middel, du har klar. Stopper blødningen ikke inden for kort tid, eller virker hunden meget forpint, så kontakt din dyrlæge. En enkelt fejl ødelægger sjældent tilliden, hvis du bagefter er ekstra rolig og gavmild med ros.

Hvor ofte, og hvornår er sliber bedre end klipper?

Der findes ikke ét fast interval, der passer alle hunde – det afhænger af race, aktivitet og underlag. En god tommelfingerregel er, at kløerne ikke skal røre gulvet, når hunden står afslappet. Tjek dem jævnligt, så du fanger dem, før de bliver for lange. Klipper du kun små stykker med jævne mellemrum, trækker kødet sig efterhånden længere ind i kloen, og opgaven bliver lettere hver gang.

En klosliber fjerner materialet gradvist og gør det svært at ramme kødet, hvilket mange oplever som mere trygt – til gengæld tager det længere tid, og nogle hunde skal vænnes til lyden og vibrationen. En almindelig kloklipper er hurtig og lige til, men kræver, at du er lidt mere præcis. Vælg det, du og din hund er mest fortrolige med.

Når du er i tvivl – spørg fagfolk

Er din hund meget urolig, aggressiv eller direkte angst, når du nærmer dig poterne, så pres ikke igennem. En certificeret hundetræner kan hjælpe med rolig tilvænning, og hos din dyrlæge eller en groomer kan du få klippet kløerne, mens du selv lærer teknikken. Har du svært ved at se kødet på mørke kløer, eller er du usikker første gang, er det helt i orden at bede om at få det vist. Det er en god idé på forhånd at spørge ind til, hvad hjælpen koster, så du kender rammerne.

Kort opsummering

• Hold kløerne korte, så de ikke rører gulvet, når hunden står afslappet.
• Klip altid et stykke fra kødet – ved mørke kløer tages små stykker ad gangen.
• Forbered redskaber, godbidder og et blodstillende middel, før du går i gang.
• Byg tryghed op med rolig tilvænning og masser af ros.
• Er du i tvivl, eller kan du ikke standse en blødning, så kontakt din dyrlæge.

At klippe hundens kløer selv bliver hurtigt en fast, udramatisk del af plejerutinen, når først I har fundet rytmen. Tag det i dit eget tempo, ros rigeligt – og husk, at det altid er bedre at klippe lidt for lidt end lidt for meget. Ved tegn på smerte, betændelse eller kløer, der vokser skævt, bør du altid rådføre dig med en autoriseret dyrlæge.